Hvor lang rækkevidde har dine statusopdateringer på LinkedIn?

Når LinkedIn opdaterer sitet, bliver de forskellige nye muligheder gradvist rullet ud til brugerne. Fornylig fik mange – inklusiv mig selv – den nye mulighed for at se, hvor lang rækkevidde din statusopdatering har på LinkedIn. Her får du vist dine statusopdateringer 14 dage tilbage med en overskuelig real-time statistik for, hvor lang rækkevidde dine statusopdateringer har på LinkedIn.

På højre side af startsiden har du mulighed for at se rent visuelt, hvordan din statusopdatering rækker på LinkedIn, hvor mange personer der i dit første, andet og tredje netværksled liker, kommenterer eller blot ser din statusopdatering. Med prikker i forskellige farver får du illustreret fordelingen mellem de tre interaktioner.

Hvor lang rækkevidde har dine statusopdateringer på LinkedIn?

Lilla prikker viser, hvor mange der har set din statusopdatering (unikke visninger).

Grønne prikker viser, hvor mange der har liket din statusopdatering.

Orange prikker viser, hvor mange kommentarer statusopdateringen har fået (inklusive dine egne kommentarer).

Statusopdateringen du kan se udsnittet af her til venstre på billedet, kan du læse her.

Min første statusopdatering hvor den visuelle statistik var slået til, kan du se her til venstre. På 13 dage er statusopdateringen vist 860 gange, 23 personer har liket den, og der er 10 personer, der har kommenteret på den.

Hvad kan du bruge den viden til?

Den visuelle statusopdatering på LinkedIn viser dig, hvor langt du kan påvirke dit netværk. Men det viser også, hvor høj værdi din statusopdatering har for personer i dit netværk, og det giver dig mulighed for at positionere dig i netværket med den viden, du har.

Er der mange, der liker, kan det være et udtryk for, at det er relevant viden, som kan være nyttig for andre i personens netværk.

Årsagen her er, at når du liker en statusopdatering på LinkedIn bliver den sendt ud på dit netværks startside.
Derfor skal du også tænke dig om, inden du trykker like. Spørg dig selv: Er denne viden og værdi brugbar for mit netværk?



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*