Warning: Trying to access array offset on false in /var/www/kommunikant.dk/public_html/wp-content/themes/responsivepro/core/includes/functions-extentions.php on line 24
Blog-arkiv

LinkedIns krav til din personlige profil

– Optimér din profil på LinkedIn og fremstå mere professionel, interessant og lettere at finde

Et mål for mange medlemmer på LinkedIn er at komme højt op i søgninger for at opnå større synlighed. Herunder kan du læse LinkedIns krav til opdatering af din personlige profil, så din profil får en “stjerne”-status.

Profilstyrke - stjerneDet er krav fra LinkedIn, der er sat, så du har et minimum af indhold på din profil, og som dermed gør din profil mere interessant over for andre og især for at sikre, at din profil kommer højere op i søgninger.

LinkedIns algoritme for, hvordan din profil bliver fundet, skal ses i forhold til, personen der søger:
1. personer med en 100 % udfyldt profil kommer højere op
2. hvor mange personer du har til fælles med den, der søger
3. hvor tæt forbundet du er, med den der søger – 1. led, 2. led eller 3. led
4. grupper du har til fælles med personen, der søger

Hvis din profil ikke er 100 % udfyldt, vil du dermed rykke ned i søgninger på LinkedIn.

Husk på, at en ting er, at du optimerer din profil, så den ser professionel ud. En anden ting er, hvordan du selv anvender LinkedIn professionelt over for andre medlemmer af LinkedIn – det kalder vi netikette.

1. Dit profilbillede

Ifølge LinkedIn får profiler med et profilbillede på 7 gange flere besøgende end profiler uden et billede på. Med andre ord er din profil langt mere interessant at besøge, når du får dit billede på.

Når du vælger et profilbillede til LinkedIn, er det dog ikke helt ligegyldigt, hvilket billede du sætter på. Det skal fremvise din professionelle side. Fokusér på, at du ser direkte ind i kameraet, så du ikke vender siden til. Billederne på LinkedIn er ret små, så pas på med at stå for langt væk fra kameraet. Billedet kan du indsætte i en størrelse fra 200 x 200 pixel og op til 500 x 500 pixel.

Baggrunden for dit profilbillede skal helst ikke forstyrre, så vælg en rolig ensfarvet baggrund. Det skærper samtidig fokus på dig og ikke dine omgivelser på billedet.

2. Branche og postnummer

Når du skriver din branche og dit postnummer ind i din profil, gør du det lettere for andre at finde frem til lige netop dig, og som de kan have brug for ud fra deres søgekriterier.

Det kan være kunder, der søger efter en leverandør inden for en bestemt branche i et bestemt geografisk afgrænset område. Eller det kan være headhunteren, der søger efter kandidater til en virksomhed, der ikke må bo længere væk end en halv times kørsel fra virksomheden.

3. Din nuværende stilling med beskrivelse

Under din nuværende stilling beskriver du, hvor du arbejder, og hvad du arbejder med. Du kan gøre din profiltekst mere interessant ved at skrive i 1. person – “Jeg arbejder med…” – og beskrive de opgaver, du arbejder med, og de kvalifikationer og kompetencer du sætter i spil i dit arbejde. Undgå helst at skrive i 3. person – “Jesper arbejder med…” – når du taler om dig selv, da du på den måde distancerer dig i forhold til personen, der besøger og læser din profil på LinkedIn.

For rekrutteringsfolk er det desuden meget interessant at vide, hvad du har opnået i din stilling. Altså hvilke resultater du har skabt, som dermed viser, om du også kan skabe resultater for den virksomhed, de rekrutterer til.

4. Yderligere to stillinger

Tilføj yderligere to stillinger til din profil, der lige som din nuværende stilling viser, hvor du har arbejdet, og hvad du har arbejdet med. Over for rekrutteringsfolk viser det, hvad du har af erfaring, hvilke kompetencer du har, samt gerne hvilke resultater du har opnået. Har du haft flere stillinger inden for samme branche, viser du dermed også, at du har haft fokus på netop det område over en længere periode, og at du er dedikeret til det.

5. Din uddannelse

I teksten til feltet for din uddannelse fortæller du om dine mest relevante uddannelser. Beskriv gerne, hvilke fag du har taget, mens du studerede og eventuelt hvilke valgfag, der specielt har haft din interesse. Hvor du har gået i folkeskole er ikke relevant at fortælle dit netværk, hvis du senere har taget en videregående uddannelse, som lige netop vil være meget relevant at inkludere på din profil.

6. Mindst 5 kvalifikationer (skills)

Du kan tilføje op til 50 kvalifikationer på din profil, men vær opmærksom på, at det kun er de første 25 kvalifikationer, der vil blive vist direkte. De sidste 25 kvalifikationer kræver et ekstra klik af den person, der besøger din profil, før de kommer frem. Det er kun personer, du er forbundet med i 1. led, der kan anbefale dig for dine kvalifikationer.

Er du lige kommet på LinkedIn, og er du endnu ikke blevet anbefalet fra personer i dit netværk, er det derfor en god idé at starte ud med kun at tilføje 10 af dine mest relevante kvalifikationer og opnå flere anbefalinger for dem.

Personer i dit 1. leds netværk kan desuden foreslå kvalifikationer til din profil. Du vælger selv, om du mener, de er relevante – om de skal tilføjes din profil eller ej. Husk på, at du bør kunne stå inde for de kvalifikationer, der står på din egen profil, og for dem du anbefaler andre for.

7. Mindst 50 forbindelser (connections)

Flere forbindelser i 1. led får dit netværk til at række længere ud, så du har en større chance for at blive fundet i søgninger på LinkedIn. Vi har hvert vores formål med at være på LinkedIn – nogen vil kun forbinde til folk, de allerede kender (kvalitet), mens andre lystigt forbinder til alle og enhver (kvantitet). Det er helt op til dig selv, hvor kritisk du vil være.

Ved at vælge kvaliteten sikrer du, at du kan stå inde for dit netværk og let kan anbefale dem over for andre i dit netværk. Der er også en større chance for, at dit kvalitative netværk vil hjælpe dig, fordi de kender dig, og de ved, hvad du har brug for hjælp til.

Ved at vælge kvantiteten og connecte med mange du måske slet ikke kender, kan du nå meget langt ud og dermed opnå forbindelser, som kan vise sig at være behjælpelige af den ene eller anden art. Man ved aldrig, hvor hjælpen kommer fra – det kan sagtens være én, du aldrig rigtig har haft en dialog med.

Hvad du vælger er individuelt – selv foretrækker jeg at have en dialog med folk, inden vi connecter, så jeg ved, hvordan jeg kan hjælpe dem, og de kender til mig, min virksomhed, og hvad jeg kan have brug for hjælp til.

Når du sender en anmodning om at connecte med en person, har du 300 tegn til at fortælle personen, du gerne vil connecte med, hvorfor du synes han/hun er (fagligt) interessant. Hvis du blot ønsker at netværke, så fortæl gerne om et emne, du gerne vil netværke og have en dialog med personen om. Det giver lagt højere værdi og styrke til jeres forbindelse, at I kender til hinanden.

Har du spørgsmål til optimering af din profil på LinkedIn, er du velkommen til at stille dem i kommentarfeltet.

Opdateret 4. juni 2019.

>> Rådgivning til din personlige profil på LinkedIn
>> LinkedIn for jobsøgende
>> LinkedIn for virksomheder

Vis Mette Krabbe Møllers LinkedIn-profilVis Mette Krabbe Møllers profil




Din personlige adresse på LinkedIn

Ofte når jeg klikker rundt på LinkedIn, ser jeg mange profiler, der ikke har ændret deres personlige adresse. Det er et af de første steder, jeg kigger på en profil, da adressen fortæller, hvor meget personen har sat sig ind i at arbejde professionelt med sin profil. Vil du også optimere din profil på LinkedIn og se mere professionel ud?

Du har mulighed for at opsætte din personlige adresse på LinkedIn – det vil sige en webadresse – der gør det lettere for dig at henvise til din profil, og som gør det lettere for andre at finde frem til din profil. Derudover ser det langt mere professionelt ud, at du har lavet din adresse på LinkedIn i stedet for, at den består af en sammenslutning af tegn og bogstaver.

Adressen på LinkedIn hedder: www.linkedin.com/in/xxxxxx

Det er altså teksten, hvor der står “xxxxxx”, som du kan ændre til dit eget navn og derved gøre det lettere at huske.
Min egen adresse hedder eksempelvis: www.linkedin.com/in/mettekrabbe

Du kan henvise til din personlige adresse på LinkedIn:

  • Din e-mail-signatur
  • Dit visitkort
  • Dit website
  • Din jobansøgning

Og selvfølgelig mange andre steder, hvor det er relevant for dig at fremhæve din personlige profil på LinkedIn.

Ændr din personlige adresse på LinkedIn – Sådan!

Det er ret let at ændre din personlige adresse – bare følg trinene herunder på www.linkedin.com:

  1. I menuen øverst på LinkedIn vælger du “Profil”, og i rullemenuen vælger du “Rediger profil”
  2. Klik på “Rediger” ud for webadressen lige under dit billede
  3. Under boksen “Webadressen til din offentlige profil” i højre side klikker du på “Tilpas webadressen til din offentlige profil”
  4. Skriv dit navn – eller det du gerne vil have til at stå i din adresse – i det ledige felt
  5. Tryk på “Angiv tilpasset webadresse” for at gemme din personlige adresse på LinkedIn

Du skal være opmærksom på:

  • Du skal skrive mellem 5 og 30 tal eller bogstaver
  • Der må ikke være mellemrum, symboler eller specielle tegn
  • Du kan ændre din adresse på LinkedIn op til 3 gange på et halvt år – det vil jeg dog ikke anbefale dig, da det kan skabe forvirring
  • Nogle personlige adresser kan allerede været taget af andre medlemmer på LinkedIn, så du må derfor vælge et andet. Hvis du ikke kan få lov til at vælge en adresse, og ingen andre medlemmer har taget det, er det fordi, et andet medlem har haft navnet, men personen senere har skiftet til et nyt. For at du kan tage navnet, kan der gå flere måneder. Hav tålmodighed, og tjek af og til, om det er muligt at ændre din adresse på LinkedIn til det, du gerne vil have.

Læs også:
>> 3 retningslinjer for medarbejdere på LinkedIn




De bedste virksomhedssider på LinkedIn i 2013

De bedste virksomhedssider på LinkedIn i 2013Som det største professionelle online netværk giver LinkedIn mange fantastiske muligheder for virksomheder til at interagere med deres kunder og udbygge deres netværk. Der er dog stor forskel på virksomhedernes professionelle anvendelse af LinkedIn – som en integreret del af deres strategi eller som endnu et medie, hvor de blot er tilgængelige.

LinkedIn bad her i starten af december medlemmerne om at stemme på de bedste virksomhedssider (Company Pages) på LinkedIn i 2013 – de virksomheder der succesfuldt har inspireret og engageret medlemmer. Det er der kommet en samling på 10 virksomhedssider ud af, som vi kan blive inspireret af:

✔ Adobe: De har oprettet deres virksomhedsside med fremvisningssider (Showcase Pages), der i år har givet en ekstra dimension til virksomhedssiderne, så det er lettere at præsentere en del af virksomheden, som har et særskilt brand. Eksempelvis har Adobe Showcase Pages for Adobe Creative Cloud og Adobe Marketing Cloud. Det giver de to brands mulighed for at differentiere sig og fokusere deres kommunikation mod kunder, der primært kun er interesseret i det ene brand.

✔ AppleOne: Virksomheden skaber interessant indhold ved blandt andet at anvende billeder og rich media (medier der på forskellig vis interagerer med brugeren). Billeder og links gør generelt dine statusopdateringer langt mere interessante for læseren.

✔ Commonwealth Bank: De engagerer brugerne gennem deres kommunikation i statusopdateringer ved eksempelvis at stille spørgsmål til deres følgere. Der er fokus på tovejskommunikation, så banken følger selvfølgelig op på kommentarer fra følgerne.

✔ Dell: Det er igen den engagerende kommunikation, der skaber det professionelle overblik ved Dell. Statusopdateringerne gemmer ikke al viden væk i et link, men i stedet giver de følgerne lidt af deres viden – skrevet i en kort opdatering – så følgernes nysgerrighed vækkes. Et link er naturligvis tilføjet, hvor man kan læse en mere uddybende tekst.

✔ HubSpot: HubSpot bruger sponsorerede opdateringer til at målrette deres opdateringer mod relevante brancher og medlemmer på LinkedIn.

✔ Four Seasons Hotel & Resorts: Hotelkæden bruger sjove videoer til at vise deres brand for at engagere deres følgere.

✔ Kellogg Company: Virksomheden bruger deres virksomhedsside til at vise deres virksomhedskultur frem – blandt andet ved at vise de priser, de modtager, og de organisationer de støtter.

✔ Marketplace Home Mortgage (nu: New American Funding): Virksomheden deler tips om deres produkter, som er relevante for lige netop deres kundegruppe. Med det viser de, at de har et højt kendskab til deres branche.

✔ Mashable: Mashable deler værdifuldt indhold af høj kvalitet, der både er relevant og hurtigt at læse.

Mashable er en af mine egne favoritsider, når det gælder om at blive opdateret på nyt inden for online medier –  Jeg vil i høj grad anbefale dig at kigge nærmere på deres website – www.mashable.com

✔ NPR: Ligesom når du skriver nyhedsbreve og skal have en interessant titel for at få modtageren til at åbne mailen, så bruger NPR lister i deres statusopdateringer, fx: “5 Ways Your Network Can Help You Be Better at Your Job”. Det er let og overskueligt som modtager – man ved, hvad man får.

Det skal du have fokus på

Generelt set handler det om at anvende virksomhedssiderne strategisk, så der er fokus på at:

  • Anvende fremvisningssider (Showcase Pages) til at sætte fokus på et brand under virksomheden
  • Skabe kontinuerligt relevant indhold der får følgerne til at engagere sig i kommunikationen
  • Dele indhold der er let at forstå, og som giver værdi til følgerne
  • Bruge fængede titler, der skaber nysgerrighed

Du har sikkert allerede tænkt – “Hey, der er jo ingen danske virksomhedssider imellem”.

Hvilke danske virksomhedssider følger du på LinkedIn, som inspirerer dig og skaber engagement?

Tilføj gerne et link til den virksomhedsside, som du synes gør det rigtig godt på LinkedIn – og lige en begrundelse for, hvorfor du synes, virksomheden gør det godt.




Hvor lang rækkevidde har dine statusopdateringer på LinkedIn?

Når LinkedIn opdaterer sitet, bliver de forskellige nye muligheder gradvist rullet ud til brugerne. Fornylig fik mange – inklusiv mig selv – den nye mulighed for at se, hvor lang rækkevidde din statusopdatering har på LinkedIn. Her får du vist dine statusopdateringer 14 dage tilbage med en overskuelig real-time statistik for, hvor lang rækkevidde dine statusopdateringer har på LinkedIn.

På højre side af startsiden har du mulighed for at se rent visuelt, hvordan din statusopdatering rækker på LinkedIn, hvor mange personer der i dit første, andet og tredje netværksled liker, kommenterer eller blot ser din statusopdatering. Med prikker i forskellige farver får du illustreret fordelingen mellem de tre interaktioner.

Hvor lang rækkevidde har dine statusopdateringer på LinkedIn?

Lilla prikker viser, hvor mange der har set din statusopdatering (unikke visninger).

Grønne prikker viser, hvor mange der har liket din statusopdatering.

Orange prikker viser, hvor mange kommentarer statusopdateringen har fået (inklusive dine egne kommentarer).

Statusopdateringen du kan se udsnittet af her til venstre på billedet, kan du læse her.

Min første statusopdatering hvor den visuelle statistik var slået til, kan du se her til venstre. På 13 dage er statusopdateringen vist 860 gange, 23 personer har liket den, og der er 10 personer, der har kommenteret på den.

Hvad kan du bruge den viden til?

Den visuelle statusopdatering på LinkedIn viser dig, hvor langt du kan påvirke dit netværk. Men det viser også, hvor høj værdi din statusopdatering har for personer i dit netværk, og det giver dig mulighed for at positionere dig i netværket med den viden, du har.

Er der mange, der liker, kan det være et udtryk for, at det er relevant viden, som kan være nyttig for andre i personens netværk.

Årsagen her er, at når du liker en statusopdatering på LinkedIn bliver den sendt ud på dit netværks startside.
Derfor skal du også tænke dig om, inden du trykker like. Spørg dig selv: Er denne viden og værdi brugbar for mit netværk?